BETINGELSER

Almindelige vilkår og betingelser vedrørende H.C. Andersens Istandsættelse ApS

§1 Vilkår og betingelser hos H.C.Andersens istandsættelse.

1.1. Vilkår, som ikke fremgår af nærværende betingelser eller ikke er skriftligt aftalt mellem parterne, kan ikke gøres gældende.

1.2. I det nedenstående benævnt kaldes H.C. Andersens Istandsættelse for H.C.A.

1.3. Kunden vil blive refereret til som ejeren, underforstået som vedkommende, der er bemyndiget til at bestille istandsættelsesarbejde. 

1.4. Alle ordrer og instruktioner skal af kunden angives direkte til H.C.A.‘s administration.

 

§2 Erstatningsansvar ved istandsættelse

2.1.  Skader på ting H.C.A. måtte forvolde under arbejdsopgave, erstattes med max. kr. 1.000.000. Kundens selvrisiko udgør kr. 2.000,00 ved enhver skade.

2.2. De maksimale erstatningskrav kan forhøjes efter forudgående skriftlig aftale med og accept fra H.C.A.’s administration inden arbejdet påbegyndes.

2.3. H.C.A. er ikke ansvarlig for skader eller bortkomst, der er opstået under arbejdsopgave.

2.4. H.C.A. er ikke ansvarlig for bortkomst eller beskadigelse af penge, pengeeffekter, smykker, guld, sølv eller lignende.

2.5. H.C.A. er ikke ansvarlig for skader, der skyldes omstændigheder, som H.C.A. ikke er gjort bekendt med eller andre uforudsigelige forhold såsom force majeure.

2.6. Beskadiges enkelte dele af en helhed er H.C.A. ikke ansvarlig for en eventuel værdiforringelse af selve helheden.

2.7.  I stedet for kontant erstatning kan H.C.A. efter aftale med kunden levere nye effekter, identiske med de bortkomne/beskadigede, eller efter aftale med kunden lade udføre en håndværksmæssig korrekt reparation af beskadigelserne. H.C.A.’s erstatningsansvar begrænses til den beskadigede genstands genanskaffelsesværdi med fradrag af værdiforringelse for alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.

3.8. Ved forsvinden/tyveri af genstande under arbejdsopgave er H.C.A. ikke ansvarlig. 

§3 Reklamation.

3.1. Krav om erstatning for eventuelle skader eller mangler på gods skal ved synlige skader og mangler ske hurtigst muligt. Straks herefter rettes direkte henvendelse til H.C.A.’s administration. Eventuel billeddokumentation og skadesanmeldelse skal herefter fremsende på forlangende og være i H.C.A.’s besiddelse senest 48 timer efter modtagelsen af godset. For øvrige skader skal skriftlig reklamation ligeledes være H.C.A. i hænde senest 48 timer efter arbejdsopgaven. Overholdes ovennævnte frister ikke, vil erstatningskrav ikke kunne gøres gældende.

3.2. Jf. Forbrugerloven er der ikke reklamationsret på serviceydelser som skadesvejledning.

§4 Pris og betaling.

4.1. Prisberegninger på arbejdsopgave sker på basis af H.C.A.’s gældende prisliste.

4.2. Såfremt specielle eller andre forhold, der ikke kan tilregnes H.C.A., f.eks. særligt vanskelige adgangs-, trappe og tilkørselsforhold, dårligt føre og anvendelse af ekstra kræfter, der har påført H.C.A. unormale udgifter, kan H.C.A. kræve ekstra betaling herfor.

4.3. Betaling kan kræves af H.C.A., umiddelbart efter at opgaven afsluttes. Der kan dog kræves forudbetaling.

4.4. Hvis en bestilt opgave afbestilles af kunden senere end 7 dage før den aftalte arbejdsdag, er H.C.A. berettiget til at afkræve kunden den betaling, der er aftalt for opgaven.

4.5. For skyldige beløb, der ikke er betalt rettidigt til H.C.A., beregnes der 2% i rente pr. påbegyndt måned. Såfremt andet ikke er aftalt, er H.C.A.’s kontokunders betalingsbetingelse: Fakturadato + 8 dage.

4.6. Ved ekstraarbejde beregner vi et tilbud eller udfører arbejdet på timepris. Dette vil enten være en mundtlig aftale eller en skriftlig aftale.

4.7. Ekstraarbejde faktureres særskilt. Al ekstraarbejde fremsendes i en separat faktura.

§5 Panteret og tvangssalg.

5.1 Udebliver H.C.A.’s tilgodehavende mere end 1 måned efter at skriftligt påkrav er afsendt anbefalet til den af kunden sidst opgivne adresse, er H.C.A. berettiget til uden yderligere varsel ved offentlig auktion eller på anden betryggende måde helt eller delvist at bortsælge det tilbageholdte gods m.m. til dækning af sit tilgodehavende med tillæg til dækning af samtlige omkostninger.

5.2. Hvis det tilbageholdte gods skønnes værdiløst, er H.C.A. berettiget til at lade godset destruere. Kunden vil ved anbefalet og almindeligt brev modtage meddelelse om destruktionen til den af hans sidst opgivne adresse. Hvis kunden ikke inden 10 dage efter afsendelsen af denne meddelelse betaler H.C.A.’s tilgodehavende og afhenter det tilbageholdte gods, er H.C.A. berettiget til at lade godset destruere.

§6 Fortrolighed og tavshedspligt.

6.1.  Alle oplysninger, der udveksles mellem kunden og H.C.A., skal behandles og opbevares fortroligt. Udover hvad der må følge af sagens behandling, videregives oplysninger ikke til tredjemand. Kunden er under ingen omstændigheder berettiget til at videregive hverken helhed eller dele af materiale og/eller kommunikation mellem kunden og H.C.A.

6.2 H.C.A. opererer inden for en branche, hvor offentlige udtalelser, anmeldelser og bedømmelser på diverse medier og fora, såsom Trustpilot, har stor betydning og tillægges stor vægt af nye/kommende kunder. Fremsættelse af urimelige eller uretmæssige udtalelser, anmeldelser eller bedømmelser over for H.C.A., eller fremsættelse af anden urimelig eller uretmæssig negativ omtale af H.C.A., kan således få store negative konsekvenser og medføre tab for H.C.A. Desuden anvendes sådanne udtalelser, anmeldelser eller bedømmelser undertiden af kunderne også som afpresning.

6.3. På baggrund heraf forpligter alle kunder, der indgår aftale med H.C.A., sig til at søge enhver reklamation, tvist, utilfredshed, uoverensstemmelse eller lignende løst internt og i mindelighed. Som kunde forpligter man sig således til, uanset karakter og mulig berettigelse af en eventuel reklamation, tvist, utilfredshed eller uoverensstemmelse, først at rette henvendelse til H.C.A., som derefter er berettiget til at undersøge forholdet nærmere og søge det løst i mindelighed.

6.4. Tavshedspligten, og dermed forbuddet mod offentlige udtalelser, anmeldelser og bedømmelser, gælder i 3 måneder fra aftalens indgåelse og kan i tilfælde af overtrædelse sanktioneres med en dagsbod på 2.000 kr. for hver dag udtalelsen, anmeldelsen eller bedømmelsen opretholdes af kunden. Efter udløbet af 3 måneders-perioden kan kunden offentligt og under almindeligt erstatningsansvar fremsætte udtalelser, anmeldelser og bedømmelser m.v.